Åbent for tilgang
Klinikken har åbent for tilgang af nye patienter
Vaccination mod influenza og covid-19 i 2024
I år starter vaccinationssæsonen d. 1. oktober 2024 og slutter d. 20. december 2024.
Hvis du over 65 år vil du i løbet af september 2024 modtage en invitation til vaccination i din e-boks
eller via almindelig post (hvis du er fritaget digital post).
Hvis du er under 65 år og er i målgruppen fx pga. en kronisk sygdom modtager du ikke en invitation,
men skal selv bestille tid til vaccination ved at underskrive en tro og loveerklæring.
Du kan bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk (med MitID).
Borgere under 65 år, som er i målgruppen for vaccination, kan fra d. 26. september booke tid til vaccination
via en tro-og loveerklæring på www.vacciner.dk
Hvis du har problemer med at booke tid, f.eks. fordi du ikke har MitID, kan du få hjælp hos Bookingsupport på tlf. 7023 2415. Telefonen er åben fra d. 10. september alle hverdage fra kl. 08.00-15.00.
Der oprettes et regionalt vaccinationscentre i alle kommuner i Region Midtjylland. For at sikre et nært og tilgængeligt vaccinationstilbud suppleres vaccinationscentrene med mindre vaccinationssteder, drevet af Danske Lægers Vaccinationsservice, placeret med en bred geografisk dækning i Region Midtjylland.
På regionens hjemmeside HER kan du på Danmarkskortet se, hvor du kan blive vaccineret,
og hvornår de enkelte vaccinesteder holder åbent - (Opdateres løbende).
Du kan finde svar på spørgsmål om vaccination på Region Midtjyllands hjemmeside www.vacciner.dk
Hvem tilbydes vaccination i år
Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder:
-
- Personer med kroniske lungesygdomme
- Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
- Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
- Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
- Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
- Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom
- Personer med svær overvægt (BMI>35)
- Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug.
- Gravide i 2. eller 3. trimester
- Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
Borgere i målgruppen for begge vacciner kan få disse samtidig.
Førtidspensionister bliver tilbudt gratis vaccination mod influenza.
Invitation til vaccination:
Fra midt september 2024 sendes der invitation til vaccination ud via e-Boks eller ved almindelig post (hvis borgeren er fritaget for digital post) til alle borgere på 65 år eller ældre.
Invitationerne sendes ud løbende, efter følgende plan:
- 10. september: 85+ år
- 16.-17. september: 75-84 år
- 22-23. september: 65-74 år.
Alle andre målgrupper (fx kronisk syge under 65 år) vil ikke modtage en invitation til vaccination. Disse borgere kan – via en tro og love erklæring – selv bestille tid til vaccination via www.vacciner.dk eller via bookingsupport på tlf.: 7023 2415 (for borgere uden MitID).
Børn (2-6 år) tilbydes i år ikke nasalvaccination mod influenza, da det kun var ca. 16 procent, der tog imod tilbuddet i sidste sæson.
Tidsbestilling via vacciner.dk for borgere uden invitation åbner den 26. september.
For borgere med MitID henvises til www.vacciner.dk
For borgere uden MitID henvises til at kontakte bookingsupport på telefonnr.: 7023 2415. Telefonen er åben fra den 10. september alle hverdage fra kl. 08.00-15.00.
Ved spørgsmål omkring influenza og covid-19 vacciner henviser vi til :
Åbne blodprøvetider og kviktider uden tidsbestilling.
Åbne Blodprøvetid kl.8.00
Alle hverdage, kan du møde kl.8 og få taget blodprøver, som er aftalt med lægen. Du møder uden tidsbestilling, kører dit sygesikringskort igennem ankomststanderen og tager plads i venteværelset. Vi bestræber os, at der er kort ventetid.
Åben blodprøvetid er IKKE til blodtryks måling eller hjertekardiogram, dette er fortsat med tidsbestilling.
Der er ikke mulighed for læge vurdering.
Åbne Kviktider kl.9.00
Vi tilbyder, at du kan komme i vores åbne kviktider uden forudgående kontakt til klinikken, hvis du ønsker en vurdering af akut opstået sygdom. Du møder kl. 9.00. på hverdage, og kører dit sygesikringskort igennem ankomststanderen og henvender dig ved skranken.
Ved travlhed må der påregnes ventetid.
Åbne kviktider er egnet til f.eks.
-
Ondt i halsen
-
Hoste
-
Feber
-
Øjenbetændelse
-
Blærebetændelse
-
Ondt i ørerne
-
Åndenød
-
Udslæt
-
Mavesmerter mm.
For at minimere ventetiden er der tale om en kort vurdering. Hvis problemet viser sig at kræve yderligere udredning, vil du blive tilbudt en opfølgende tid.
Det er ikke muligt selv at bestemme, hvilken læge, der tilser dig i den åbne konsultation.
Receptionens tider
Receptionen lukker kl.14.00 mandag - torsdag, og kl.12.00 fredage.
Men vil til tider være ubemandet - vi kigger løbende ud. Så vent venligst, hvis du har brug for at tale med os.
Indlevering samt afhentning at div. prøver, attester osv. skal ske inden kl.14.00 mandag - torsdag, og kl.10.30 fredage
Videokonsultation
Klinikken tilbyder videokonsultation via app'en "Min Læge" som findes på Apple's App Store og Google's Play Store. Læs mere her.
Videokonsultation KUN efter aftale med klinikken.
E-Konsultation
Du kan her skrive spørgsmål til lægen, f.eks. blodprøvesvar (dog ikke på års kontroller, der skal man komme til en konsultation). Dette modul er IKKE til medicin- og tidsbestilling samt akutte henvendelser.
Klamydiatest
For test af klamydia - tidsbestilling ikke nødvendigt.
Mød op i klinikken og henvender dig i receptionen.
For kvinder, er det selvpodning test, som laves her i klinikken.
For mænd, er det morgenurin/den første vandladning der skal bruges. Morgenurin medbringes i urinprøveglas, der kan købes på apoteket eller i Matas.
SMS Service
Klinikken tilbyder nu SMS service, ved tidsbestilling.
Husk derfor altid at opdateret dit mobilnummer.
Du vil modtage en SMS med det samme tiden er booket, samt ca. 24 timer før den aftalte tid.
Ønsker du ikke denne service, giv venligst klinikken besked.
Tolk
En lovændring pr. d. 1. juli 2018 betyder, at borgere, der har boet mere end 3 år i Danmark, skal betale for brug af tolk i sundhedsvæsenet. Det er lægen, som vurderer, om der er behov for tolk.
Blodprøvetagning bestilt af sygehus
Pr. 1. juli 2016 må praktiserende læger ikke tage blodprøver, der er bestilt af sygehusene. Dette er et led i Region Midtjylland spareplan. Hvis du skal have taget blodprøver, bestilt af sygehusene, skal du før fremmøde på Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Skejby – for tidsbestilling klik på: booking.rm.dk
(det er ikke længere muligt at møde op uden tid).
Velkommen til det nye Aarhuslægerne.dk
Aarhuslægerne har fået ny hjemmeside. Målet er at give klinikkens patienter og deres pårørende en lettere adgang til klinikkens services.Det nye Aarhuslægerne.dk er gået i luften. Den nye hjemmeside skal øge tilgængeligheden for klinikkens patienter og sikre en lettere adgang til klinikkens services.